FORÆLDREGRUPPER
Hvad er forældregrupper?
Forældregrupper er psykoedukative gruppeforløb til forældre/pårørende til børn og unge, som er diagnosticeret med ADHD/ADD, autisme eller begge dele.
Til forældregrupperne underviser både vores speciallæger samt vores psykolog om diagnoserne herunder hvad diagnoserne indebærer, andre vanskeligheder som kan følge med en diagnose samt hvordan man som forælder bedst kan hjælpe sit barn/sin unge.
Hvordan er forløbet bygget op?
En ADHD/ADD-forældregruppe vil bestå af 3 gruppegange á 1,5 times varighed.
En autismeforældregruppe vil bestå af 3 gruppegange á 1,5 times varighed.
En kombineret ADHD- og autismeforældregruppe vil bestå af 4 gruppegange á 1,5 times varighed.
Hvis der ikke er ledige pladser på et aktuelt hold, er det muligt at blive skrevet på venteliste til næste forløb.

