BEHANDLING
Psykoedukation
Psykoedukation er undervisning om psykiske lidelser eller svære livsomstændigheder. Det kan være hjælpsomt at forstå, hvorfor man reagerer, tænker eller føler, som man gør.
For mange giver mere viden større forståelse, tryghed og mulighed for at bruge sine ressourcer bedst muligt.
Vi tilbyder både psykoedukation individuelt og i gruppe til de unge selv og til forældre.
Psykoterapi
Psykoterapi kan hjælpe med at skabe forståelse for det, der er svært og give redskaber til at håndtere tanker, følelser og situationer på nye måder.
Samtalerne foregår i et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til refleksion, spørgsmål og nye perspektiver. Sammen arbejder vi på at skabe en positiv forbedring af barnet/den unges aktuelle udfordringer.
Forældre kan inddrages efter behov og altid med hensyn for barnets/den unges alder og selvstændighed.

Medicinsk behandling
For nogle børn og unge kan medicinsk behandling være en del af et samlet behandlingsforløb, når anden støtte ikke er tilstrækkelig.
Medicin er sjældent første skridt, og som udgangspunkt skal relevante støttende indsatser være afprøvet først, fx pædagogiske tiltag, støtte i hverdagen, rådgivning eller anden behandling.
Hvis medicinsk behandling vurderes relevant, gennemgår vi forventet effekt og mulige bivirkninger og lægger en plan for opfølgende medicinkontroller.
Gruppeforløb
Nogle børn, unge og forældre har glæde af at møde andre, som står i lignende situationer. Mange oplever, at det kan være en lettelse at opdage, at man ikke er alene om sine udfordringer.
Vi tilbyder:
Netværksmøde
Et netværksmøde er et samarbejdsmøde med relevante parter (forældre, skole, PPR, kommune) omkring barnet/den unge.
På mødet kan netværket orienteres om udredningens resultater samt anbefalinger.
Barnet/den unges situation drøftes, og der kan i fællesskab koordineres en fremadrettet indsats.

