FOR BØRN UNDER 15 ÅR
Før I møder op til prøvetagning, skal I booke en tid via MinSundhedsplatform eller app'en MinSP.
For børn under 15 år anvendes en forælders MitID til login.
OBS! Vi anbefaler, at I booker tid på et af nedenstående prøvetagningssteder. Vær opmærksom på, at hvis I booker tid til prøvetagning et andet sted, vil der blive opkrævet en ekstra betaling:
- Bispebjerg Hospital
- Gentofte Hospital
- Frederiksberg Hospital
- Herlev Hospital
- København, Vester Farimagsgade
Sådan booker I tiden:
Gå til hjemmesiden MinSundhedsplatform eller åbn app'en MinSP på din telefon
Log ind med dit MitID
Vælg "Book en tid"
Vælg "Blodprøve og/eller EKG"
Vælg "Jeg booker til mit barn"
Vælg alderen på dit barn
Vælg om det drejer sig om blodprøve, Blodprøve + EKG eller EKG
Vælg et af ovenstående prøvetagningssteder og det tidspunkt, der passer jer bedst
Gode råd før besøget:
Trylleplaster (Emla): Du kan evt. købe et bedøvende plaster på apoteket. Sæt det i begge albuebøjninger præcis 1 time før aftalen. Det kan lindre evt. smerte ved stikket.
Drik vand: Sørg for, at dit barn har drukket et stort glas vand inden jeres aftale. Det gør det nemmere for bioanalytikeren at finde en god blodåre.
Sådan modtager I prøvesvarene
I vil modtage svar på prøverne via e-Boks eller ved næste konsultation med speciallægen i klinikken.

