ADHD/ADD-UNGEGRUPPE

Hvad er ADHD/ADD-ungegruppen?

I ADHD/ADD-ungegruppen arbejder vi med at forstå hvad ADHD/ADD er, og hvordan det fylder i dit liv. 

Mange oplever, at det er rart at høre, at andre har nogle af de samme tanker, udfordringer og oplevelser. Samtidig kan man få inspiration fra hinanden og opdage nye måder at håndtere hverdagen på. Mange unge kan godt være nervøse om at skulle komme i en gruppe. Det er helt normalt og du bestemmer derfor også selv, hvor meget du ønsker at dele i gruppen.

Forløbet er for dig, der er mellem 14 og 18 år, som har ADHD eller ADD og ønsker få mere viden, redskaber og at møde andre unge, som også har ADHD.

Forløbet inkluderer 4 moduler:

  • Første modul: Min ADHD/ADD-profil og konkrete strategier til hverdagen
  • Andet modul: ADHD/ADD, intense følelser og kriser
  • Tredje modul: ADHD/ADD, sociale relationer og medicin
  • Fjerde modul: ADHD/ADD, stress/sårbarhed og superkraft 

Vi arbejder hele tiden med at omsætte viden til konkrete strategier, som kan bruges i hverdagen. 


Hvem møder du?

Forløbet ledes af:

Martine Boyle
Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Sarah Madsen
Autoriseret psykolog